Shadows - CJFF

Shadows


MAN 27. JAN, Kl: 21:30 + Debat / CINEMATEKET


Noa Aharonis hjerteskærende film Shadows giver stemme til børn og børnebørn af Holocausts overlevende ofre. Filmen dokumenterer, hvordan vold, mishandling og smerte ikke forsvinder med tiden, men kan nedarves fra generation til generation, og hvordan de mennesker, der blev udsat for traumatiske hændelser fra nazisternes hånd, senere selv traumatiserer deres egne børn.

Aharoni følger sine hovedpersoner, der først nu tør konfrontere fortiden og se tilbage på deres barndom som anden- og tredje-generationsofre for jødeforfølgelsen. De fortæller om at vokse op i familier med ukontrollerbar vold, vrede og store psykiske problemer. Samtidig frygter de at videregive deres egen smerte til den næste generation.

Shadows er et portræt af en generation, der mistede deres forældre og barndom i skyggen af Holocaust.

Instruktør: Noa Aharoni
Sprog: Hebraisk med engelske undertekster
År og land: 2017, Israel
Genre: Spillefilm
Spillelængde: 52 min.


Arrangementer

Mød instruktør Noa Aharoni til debat om filmen. Samtalen foregår på engelsk og varer ca. 45 minutter.

Bemærk, at der dagen efter, tirsdag den 28. januar kl. 12.00, er workshop med Noa Aharoni (billetpris 30 kr. – læs mere HER)

Media



CJFF FILM PROGRAM FOR AUSCHWITZ-DAGEN

© Copyright - CJFF / Copenhagen Jewish Film Festival 2021.