• Picture of His Life film image

Picture Of His Life

TIR. 23.02. / kl 21:00


Amos Nachoum har søgt flugt fra traumerne af sine oplevelser som israelsk soldat under Yom Kippur krigen (1973) ved at fotografere naturen. Han bliver i dag betragtet som en af verdens bedste undervandsfotografer, og han har en særlig forkærlighed for dyr, der normalt opfattes som skræmmende og farlige. Han har fotograferet ikoniske billeder af hvide hajer, kæmpe krokodiller, anakondas og spækhuggere. Hans livs store drøm er at svømme sammen med en isbjørn og fotografere den under vandet.

Dokumentarfilmen Picture of his Life følger ham og hans team til arktisk Canada for at fuldføre den drøm. Undervejs lukker Nachoum langsomt op for den fortid, han så møjsommeligt har forsøgt at glemme. Den storslåede natur og den enorme bjørn, der, hvis den vil, kan dræbe et menneske på et splitsekund, bliver den posttraumatiske Nachoums vej til indre fred.

Instruktører: Yonatan Nir, Dani Menkin
Sprog: Engelsk, hebraisk, inuit med engelske undertekster
År og land: 2019, Israel, USA, Canada
Genre: Dokumentar
Spillelængde: 72 min.


Trailer

© Copyright - CJFF / Copenhagen Jewish Film Festival 2023.