Mrs. G.


MAN. 24. FEB, kl 20:00 / CINEMATEKET
LØR. 29. FEB, kl: 21:30 / CINEMATEKET


Mrs. G fortæller historien om den legendariske tøjdesigner Lea Gottlieb, som er grundlægger og ejer af badetøjsfirmaet Gottex Swimwear. Som ung overlevede den ungarsk-fødte pige Holocaust. Hun emigrerede til Israel og startede, hvad der senere skulle blive en international entreprenør-succes. Vi hører om Lea Gottliebs kreative liv, om hendes dominerende personlighed, om hendes komplekse relation til sine to døtre og om den tragiske pris, Lea Gottlieb betalte for at udleve sin passion. I én fortælling er vi med på en unik dramatisk rejse ind i kreativitetens og fantasiens rødder i overlevelse. Her er fænomenal æstetik og her er katastrofale følelsesmæssige konfrontationer. På én og samme tid et unikt fortællegreb – en Holocaustfortælling og en fortælling om et designgennembrud, der fik betydning for hele verden. Mrs. G. er et bud på festivalens bedste dokumentar. Alle aldre, alle køn og i det hele taget alle bør se denne film.

Instruktør: Dalit Kimor
Sprog: Hebraisk med engelske undertekster
År og land: 2019, Israel
Genre: Dokumentar
Spillelængde: 54 min. (+ 20 min. Intro den 29.)


Arrangementer


Media

© Copyright - CJFF / Copenhagen Jewish Film Festival 2023.