Ma’abarot


LØR 29. FEB, kl 16:15 + intro / CINEMATEKET


Ma’abarot er det første dokumentariske projekt, der fortæller historien om Israels transitlejre og indslusningen af hundredtusindvis af jøder fra den arabiske og islamiske verden. Transitlejrene udgør en kontroversiel bagside til historien om staten Israels oprettelse. Lejrene skulle transformere de jødiske immigranter til moderne israelske borgere. Men i processen er mindet om lejrene forblevet et billede på den eftertid, der stadig eksisterer i Israel i dag, og hvor forskellene mellem de mellemøstlige og europæiske jøder stadig lever i Israels kollektive erindring. Men historien er endnu større. Engang var det måske etnicitet og kulturelle udgaver af jødisk identitet, der var anledning til splittelse, i dag er Israel et endnu mere splittet samfund; afgrunden mellem og kampen om jødisk identitet forvaltes af yderligtgående fløje. Afstanden mellem religiøse og sekulære har aldrig været større. Det etniske parameter har ofte befundet sig som våben i denne kulturkamp. Således er Ma’abarot en kærkommen anledning til en uddybende samtale om Israel i dag.

Instruktør: Dina Zvi Riklis
Sprog: Hebraisk med engelske undertekster
År og land: 2019, Israel
Genre: Dokumentar
Spillelængde: 84 min.


Arrangement

Introduktion af Phd. Joshua Sabih og Sociolog Sebastian Cohen

Vi kan se tilbage på historien, dømme den og forarges over dens fortsatte, ofte vanskelige greb, i mennesket. Men historien er en betingelse. Omvendt med nutiden – den kan vi gøre noget ved. Filmen Ma’abarot giver anledning til refleksion, og derfor har vi inviteret Ido Dror med til en samtale om splittelse i det israelske samfund. Ido Dror er kunstner, lærer på den demokratiske skole i Tel Aviv (Yaffo) og har i en årrække studeret på Hartman Institute og Alma College. Israels førende Torah og Talmudstudier indenfor sekulær jødedom.

Arrangementet foregår på engelsk, og talk-delen varer i alt 75 minutter.


Media

© Copyright - CJFF / Copenhagen Jewish Film Festival 2023.