Kosher Beach + Red


LØR 22. FEB, Kl: 13:45 / CINEMATEKET


Kosher Beach


Midt inde ved Tel Avivs strandpromenade er der en pulserende ungdommelighed, frigjorthed og et moderne sekulært liv. Hertil flygter man gerne til væk fra det klaustrofobiske og konfliktramte Jerusalem. Her er havet blåt og sandet varmt og indbydende. Og klos op af strand-sektionen for homoseksuelle – ligger en strand udelukkende for ortodokse kvinder. Den 100 meter lange og indhegnede strand “Kosher Beach” er et billede på, hvordan det verdslige og det religiøse sameksisterer i det israelske samfund. Men det er mere end det. Det er også et nutidigt og spot on billede på israelsk humor, hvorledes man tackler de meget store afgrunde mellem israelernes måder at leve i og med jødisk kultur og tro. Kosher Beach er på en måde en underfundig måde at skildre kulturskel på. Kameraet følger på en underholdende måde livreddernes kommentarer til de meget tildækkede kvinders indtagelse af havet, og ikke mindst kvindernes selfieagtige observationer af livet med Biblen og parykken som primære holdepunkter som de står der midt i Middelhavets blide nedkølende svalende bølger.

Instruktør: Karin Kainer
Sprog: Hebraisk med engelske undertekster
År og land: 2019, Israel + USA
Genre: Dokumentar
Spillelængde: 62 min.


Red

FORFILM


En aften under den jødiske påske får den 14-årige pige Leon sin første menstruation. Skræmt og bange over sin pludselige overgang fra barn til voksen tager Leon en beslutning om at konfrontere sin families patriarkalske traditioner med rødder i det Marokko hendes bedsteforældre kom fra.

Instruktør: Amit Shamir
Sprog: Hebraisk med engelske undertekster
År og land: 2019, Israel
Genre: Spillefilm
Spillelængde: 12 min


Arrangementer

Bliver annonceret via vores hjemmeside: cjff.dk samt festivalens Facebook, Twitter og Instagram.


Media

© Copyright - CJFF / Copenhagen Jewish Film Festival 2023.