Jews and Buddhism


ONS. 26. FEB, kl: 17:30 + samtale / GL STRAND
Ekstravising: MAN. 02. MAR, kl. 17:30 – pris 50/35 kr. / Cinemateket


Den 7. november 2016 døde Leonard Cohen. Hans digte, musik og poesi har haft en uerstattelig indflydelse på flere generationer og er kendt og elsket verden over. Mennesket bag kunsten og musikken var for mange et mysterium. Leonard Cohen var på mange områder en privat person og gav ikke mange interviews i sin levetid. Dokumentaren Bird On Wire følger Cohen på hans Europa-turne i 1972. Denne dokumentar fra 2011 indeholder forsvundet filmmateriale fra turneen i 1970erne som derfor ikke tidligere er blevet vist og giver et unikt og intimt indblik i Cohens personlige verden og kunstneriske udfoldelser samt fantastiske optræden ved hans mange koncerter på turen gennem Europa. En sand musikalsk hyldest til Leonard Cohens liv og en intim rejse i hans poetiske univers. Filmen spillede for udsolgte sale i en måned på festivalen i 2010. Vi tager chancen og viser den igen. For den ægte Leonard Cohen fan er denne dokumentar en rejse ind i tabt tid. Nyd den!

Instruktør: Bill Chayes, Isaac Solotaroff
Sprog: Engelske dialog med Sharon Stone
År og land: 1999, USA
Genre: Dokumentar
Spillelængde: 41 min.


Arrangementer

I forbindelse med udstillingen Leonard Cohen: A Crack in Everything byder dette års Copenhagen Jewish Film Festival (CJFF) sammen med Kunstforeningen GL STRAND og Nikolaj Kunsthal velkommen til to film, som ser nærmere på Cohens referencer til jødisk tænkning og spiritualitet.

Jews and Buddhism vises d. 26. februar kl. 17.30 i GL STRAND, med efterfølgende samtale med lektor i religionsvidenskab Mikael Rothstein om “det at søge redskaber i andres religion og mytologier”.

Mikael Rothstein er lektor i sammenlignende religionshistorie og vil i forlængelse af filmvisningen give en indsigt i, hvorfor vi søger alternative trosretninger end de, som vi er relateret til kulturelt, som fx buddhismen, meditationen eller andre. Leonard Cohen er foruden sin kunst også særlig kendt for sine mange år i tempel med sin buddhistiske lærermester. Cohen opgav netop aldrig sin jødedom. Spørgsmålet er, hvordan vi skal læse og forstå disse religiøse eller kulturelle eksistentielle afstikkere, vi foretager som mennesker.

Bird on a Wire vises d. 26. februar kl. 20.30 i Nikolaj Kunsthal, med efterfølgende samtale med rabbiner Rebecca Lillian.