Om Stilhed, Fortrængning og Gennembrud –
Work in Progress

’Gen-Erindring , en Kreativ Metode der bryder Stilheden’ – Vi indbyder til fælles undersøgelse.

Work in Progress – et publikumsprojekt med ønsket om udforskende dialog og samtale: Minderne fra fortiden er erindringer der generindres. Minder der er blevet undertrykt for at undgå smerten af virkeligheden. Den generindring af visse begivenheder kan uventet blive vakt til live gennem mange forskellige begivenheder. Et sted, en lyd, et strejf af et duft eller en begivenhed er alle udløsende faktorer, der kan gøre det muligt at generindre.

Franske Alix Brijatoff-Landaur er social-psykolog og har videreført Carl Rogers principper gennem de sidste 40 år. Hun har de sidste ti år brugt sin tid på bl.a. at genskabe sin families hukommelse og erindringer gennem dagbøger, litteratur, teater, events og udstillinger.

Vi præsenterer en række filmklip, der rejser gennem Alix’ ideer og hendes metoder til at genopdage – bl.a. følelser, der har været forbudte i generationer efter holocaust. Judith Beerman Zeligsson vil som traumeterapeut gennem 30 år kommentere klippene og også give en demonstration, som kan blive afprøvet blandt publikum. Endeligt vil David Beerman, der er gestaltterapeut, afslutningsvist afholde en ‘feelamorial’ (i modsætning til en memorial) i Asta Bar. *På engelsk

Katrine Høyberg introducerer sin udstilling som er i ASTABAR. Der er tale om udstillingsarkitektur som specifikt arbejder med rekonstruktion af erindringsmønstre.

kl 21.30 Inviteres alle til stilhed og CERMONI med David Beerman i ASTA BAR