Die Geträumten - CJFF
  • Die Geträumten film image

Die Geträumten

FRE. 26.02. / kl 20:30 + intro


Han, Paul Celan, var jøde fra Czernowitz, og hans forældre var blevet dræbt i en kz-lejr i Ukraine. Hun Ingeborg Bachmann, var vokset op med en far, der var frontfigur i den østrigske nazibevægelse. De er begge digtere og mødes ved en tilfældighed i Wien i 1948.

Filmen Die Geträumten bygger på 20 års korrespondance mellem de to, og den giver et indblik i den intense intimitet, der kan opstå mellem for hinanden fremmede mennesker. Brevene kredser om den umulige forelskelse, adskillelse og fortvivlelse, og viser smukt kærlighedens styrke på trods af afstand.

Korrespondancen bliver abrupt afbrudt i 1971, da Celan begår selvmord. Bachman kan ikke finde ro og dør to år senere. De to skuespillere, der i filmen læser brevene op bliver smukt fanget af deres indhold, og filmens styrke ligger netop der, hvor linjerne mellem fortid og nutid sløres.

Event


Introduktion af Jørgen Herman Monrad & Judyta Preis (Colab: Litteratursalonen Esther)

I samarbejde med Litteratursalonen Esther har vi inviteret oversætterparret Jørgen Herman Monrad (cand.mag. tysk og filosofi) og Judyta Preis (cand.mag. polsk og engelsk) til at præsentere filmen ‘Die Geträumten’.

Instruktører: Ruth Beckermann
Sprog: Tysk med engelske undertekster
År og land: 2016, Østrig
Genre: Fiction
Spillelængde: 149 min.

SCREENING INFO


CJFF 2021 er livestreaming i DK, SE, NO og FO.
Billetter til individuelle film: 45 kr.
FestivalPas til alle film & events: 250-750 kr.
Filmene kan streames i 72 timer efter den første visningstid.

SE INFO OM BILLETKØB

Trailer


© Copyright - CJFF / Copenhagen Jewish Film Festival 2021.