• Albert Einstein film image

Albert Einstein: Still a Revolutionary

LØR. 27.02. / kl 19:00 + intro


Alle ved at Albert Einstein var et geni. Han fik nobelprisen. Han udviklede relativitetsteorien og revolutionerede opfattelsen af det fysiske univers. Men de færreste ved, at Einstein hele sit liv også var en aktiv samfundskritiker, en ægte revolutionær. Han blandede sig, både før og efter at han i 1933 flyttede til USA. Han var ideologisk militærnægter og imod krig, for kvinders rettigheder, en hårdnakket kritikker af racediskrimination og af udviklingen af atomvåben.

I dokumentarfilmen Still a Revolutionary præsenterer instruktøren Julia Newman sjældent arkivmateriale, breve og interview med og om Einstein og argumenterer at stærke kræfter har forsøgt at skjule Einsteins revolutionære holdninger ved at tegne et billede af ham som en genial men lidt skør videnskabsmand.

Event


Introduktion af Stephanie Asker

Før filmen vil amerikanske Stephanie Asker – en af de få nulevende der har haft et personligt forhold til Einstein – introducere filmen. Hun vil fortælle om, hvordan Einstein var som forsker, men mest af alt om hvordan han var som menneske. Derudover vil Stephanie vise en kort film, optaget af hendes forældre, som kun en gang før har nået offentlighedes blik.

Instruktør: Julia Newman
Sprog: Engelsk
År og land: 2020, USA
Genre: Dokumentar
Spillelængde: 80 min.

Trailer


© Copyright - CJFF / Copenhagen Jewish Film Festival 2023.