400 Miles to Freedom - CJFF
  • 400 miles to Freedom film image

400 Miles to Freedom

ONS. 24.02. / kl 17:00 + intro


I Israel blev det betragtet som national bedrift, da det i 1984 lykkedes at gennemføre den hemmelige “Operation Moses”. En luftbro bragte omkring 8000 etiopiske jøder fra det borgerkrigsramte Etiopien via Sudan til Israel. Avishai Yeganyahu Mekonen var dengang ti år gammel. Han og hans familie vandrede sammen med tusinder andre 640 km gennem uvejsom ørkenen fra det nordlige Etiopien til Sudan. Mens de tusinder af jøder ventede dér, blev drengen Yeganyahu brutalt kidnappet og blev interneret i en lejr med dusinvis af andre kidnappede børn. Han blev mishandlet og fik påtvunget ny identitet og navnet Muhammed. Kun få dage inden flyene lettede til Israel, blev han fundet og genforenet med sine forældre og søskende.

I tyve år har Mekonen ikke kunnet tale om den traumatiske oplevelse. Filmen 400 Miles to Freedom er hans vidnesbyrd. Han taler for første gang med sine forældre om, hvad han oplevede, og hvordan det har påvirket hans livsbane og hans indstilling til sin etiopisk jødiske identitet og jødisk identitet i det hele taget.

Event


Introduktion af Eva Singer, AsylChef Dansk Flygtningehjælp, om hendes aktuelle bud på verdens flygtningesituation og hendes kommentar til filmen.

Instruktører: Avishai Mekonen, Shari Rothfarb Mekonen
Sprog: Engelsk, hebraisk, arabisk med engelske undertekster
År og land: 2012, Israel & USA
Genre: Dokumentar
Spillelængde: 62 min.

SCREENING INFO


CJFF 2021 er livestreaming i DK, SE, NO og FO.
Billetter til individuelle film: 45 kr.
FestivalPas til alle film & events: 250-750 kr.
Filmene kan streames i 72 timer efter den første visningstid.

SE INFO OM BILLETKØB

Trailer


© Copyright - CJFF / Copenhagen Jewish Film Festival 2021.