Efter visningen af ‘This Is My Land’ fortæller Gadi Taub om sin bog The Settlers og om nationens tilstand. Gadi Taub er historiker, forfatter og blogger, en dygtig og nærværende formidler af en temmelig kompleks konflikt. På sin rejse på Vestbredden møder Gadi Taub de politiske og religiøse ledere de fleste af os tager afstand fra. Både fordi vi ikke kan genkende retorikken, men mest fordi bosættelserne er stort set tabu i denne del af verdenen – hvad de interessant nok også er i Israel. Gadi Taub kommer tæt på de følelser og tanker der rører sig i den arketypiske bosættere. Det er temmelig interessant læsning – for ikke at sige berigende og forløsende. Se mere på www.gaditaub.com og på vores Facebook event side.

En god ven af festivalen, instruktør Nitzan Gilady, introducerer selv sin seneste film – en personlig rejse med hele familie på randen af nervøst sammenbrud! Se mere på vores Facebook event side.

Nærmere information om arrangementet følger.

Dette arrangement er et publikumsinvolverende forsøg med Work in Progress. Vær med til at samtale med instruktørerne Susanne Kovacs og Casper Høyberg som begge arbejder med arven efter Holocaust.

Hvordan laver man en personlig familieskildring om Holocaust i dag og hvilke spørgsmål trænger sig på hos et barnebarn af overlevende 70 år efter?

I denne Work in Progress session fortæller instruktørerne Casper Høyberg og Susanne Kovacs om det igangværende arbejde med hver deres film. Begge instruktører tager i deres film afsæt som børnebørn af overlevende, selvom deres indgange til at lave en film om emnet er forskellige. En ny generation, børnebørnene, er begyndt at formulere betydningen af deres bedsteforældres skæbne.

I sikker afstand af krigen stiller de sig mere uforfærdet end andre før dem overfor de ofte undertrykte og fortrængte traume i deres egne familier. Hvor den tidligere generation ofte har undersøgt det kollektive traume, er det måske børnebørnenes særlige opdrag at formidle den følelsesmæssig side af medaljen, det personlige traume og åbne en ny form for samtale med deres bedsteforældres generation og også selv vise sårbarhed og skildre dette på film. I kraft af en større afstand som barnebarn er de mindre berøringsangst end forældrene var.

‘Den forfærdelige skæbne som mine bedsteforældre led for nu 70 år siden er jo ubegribelig i sig selv, og kan ikke relativeres. Den strategi som de anvendte for at overleve var, som mange andre, at fortrænge. De fortalte os efterkommere noget, men det uudtalte, tavsheden dominerede. Som en stor elefant i stuen som ingen taler om. Som barnebarn har jeg et ønske om at italesætte elefanten, eftersom den også var der i min barndom og blev en del af min opvækst og definerede mit forhold til dem.’

I filmen bliver en indbygget generationskonflikten mellem min farmor og mig tydelig: skal jeg honorer min farmors behov for at glemme, når jeg selv gerne vil tale om det? I min generation er tale jo guld og ikke tavshed. Hvad er den bedste strategi for i fællesskab at bearbejde traumet og lægge det bag sig? – Susanne Kovacs

Judith Beermann Zeligson som deltager i panelet er terapeut og datter af en overlevende. Som terapeut arbejder hun med generationspåvirkninger hos børn og børnebørn af Holocaust overlevende. Denne session er tænkt som et Work in Progress – et åbent værksted – hvor der vises klip fra de to kommende film. Vi håber på deltagelse og spørgsmål fra salen.

Deltagere:

Facilitator: Jon Kaldan redaktør og vært på Radioklassikeren DR/P1
Paneldeltagere: Susanne Kovacs (Instruktør), Judith Beerman Zeligsson (Psykoterapeut med speciale i børn af overlevende) og Casper Høyberg (instruktør og producent)
Publikumsambassadør: Anne Boukris

(Kl 18.45 Introduktion og Q&A)