Hummus! the Movie

Dokumentar / Instruktør: Oren Rosenfeld / Israel, 2016 / 70 min. / Sprog: Engelsk, arabisk, hebraisk. Engelske undertekster.

Hummus er blandt verdens mest kendte og populære dip, den spises dagligt i hele verden og er en vigtig del af madkulturen i flere lande i Mellemøsten, heriblandt Israel. Hummus er elsket, men spørgsmålet om dippens oprindelse er stærkt diskuteret for, hvor stammer hummus fra? Og hvem laver verdens bedste hummus?

I dokumentaren fortælles personlige, sjove og farverige historier som alle er sammenvævet af hummus. Vi møder tre hovedpersoner, hvor hummus er omdrejningspunkt for deres hverdag og liv i Israel. En hårdtarbejdende muslimsk kvinde som har vundet den israelske titel for landets bedste hummus, en ortodoks jøde, hvor hummussen mere eller mindre har transformeret hans liv og en ung kristen araber som stræber efter at skabe forandring og fornyelse. Trods deres forskelligheder deler de alle tre en stærk passion og kærlighed for netop hummus.

*Efterfølgende byder festivalen på hummus “drop in” i ASTA BAR