Aida’s Secrets

Dokumentar / Instruktører: Alan Schwarz, Shaul Schwarz / Israel / 2016 / 120 min. / Sprog: Engelsk og hebraisk. Engelske undertekster.

To brødre, Izak og Shepsel blev kort efter Anden Verdenskrig født i en lejr for overlevende holocaust-ofre. Som babyer adskilles og bortadopteres brødrene og lever det meste af deres liv i hver sin verdensdel, uden kendskab til hinandens eksistens. Brødrenes fortid er dog ikke helt uvis for deres nye familier, men først efter 6 årtier afsløres hemmeligheden og en rørende og fantastisk genforening mellem Izak og Shepsel finder sted. Brødrenes mor Aida lever i Canada og har kontakt til Izak som er bosiddende Israel, alt imens Shepsel som også bor i Canada ikke anede, at hans mor var i live.

Meget tyder på, at Aida bærer på flere hemmeligheder om familiens historie, hemmeligheder som er dybt begravet i en smertefuld fortid. Dokumentaren giver et unikt indblik i livet for efterkrigstidens overlevende og er en stærk og rørende fortælling om en familie som på flere plan splittes pga. Holocaust.

*Filmfotograf Casper Høyberg og terapeut Liat Ravon fører publikum ind i hemmelighedernes rum. Begge arbejder de med Systemisk Familieopstilling.