A Third Way

Dokumentar / Instruktør: Harvey Stein / Israel & USA, 2015 / 70 min. / Engelsk undertekster

Harvey Steins dokumentar A Third Way begyndte som et studie af rabbineren Menachem Froman. Den kendte rabbiner var med til at grundlægge Gush Emunim – en af de første bosætterbevægelser – og boede i mange år på Vestbredden. Ganske atypisk for en bosætterrabbiner var Froman i tæt kontakt med ledende palæstinensere, især dem fra Hamas. Da Menachem Froman døde i 2013, deltog tusinder i hans begravelse, der varede mere end fire timer. Og filmprojektet blev i stedet et portræt af nogle af de mange, som stadig følger Fromans tanker – ikke mindst grundtanken om, at land ikke tilhører nogen. I stedet skal man lære hinanden at kende, så man kan forstå de mennesker, der bor omkring en. palæstinensere, jøder, israelere, arabere – ingen løsninger vil fungere, før man lærer folk at kende i sit nabolag. Det er den tredje vej.

A Third Way - Dokumentarfilm af Harvey Stein