I et begavet intenst portræt fortæller Judith Butler om sine opdagelser. Hvordan køn er blevet en forudsætning for hendes tænkning, og hvorledes denne berømte tænkning tager afsæt i jødedommen og jødisk filosofi. Judith Butler er mest kendt som queer-teoretiker. I essayet ”Performative Acts and Gender Constitution” begyndte hun sin udvikling af en kønsteori baseret på Austins talehandlingsteori og dens begreb om performativitet. Hun modsiger og viderebygger Freuds påstand om, at lesbiske kvinder bygger deres kønsroller på at efterligne mænd. Butler argumenterer for, at det faktisk er karakteristisk for alle kønsroller, at de opstår ved efterligning og performative handlinger. Dette projekt fortsatte hun i sit hovedværk ”Gender trouble” fra 1990 (da. Kønsballade, 2011). Her argumenterer Butler for kønnet (både det biologiske og det sociale) som værende sociale konstruktioner og grundlæggende performative. Butler mener ikke, at vi kan erkende det biologiske ud over vores kultur, men videre endnu hævder hun, at det biologiske også er et konstrukt. Denne visning er for kønsnørder og for alle os der elsker Jill Soloways mesterværk Transparent.